fredag den 19. september 2014

NED AF GADEN.
KIGGER PÅ MENNESKER
SURE ANSIGTER
SURE
SURE SOM CITRONER
GRÅ HIMMEL, SKYER
GADEN, GRÅ
KRAVER TRUKKET TÆT
FOR AT UNDGÅ FORDØMMENDE BLIK
FRA FREMMED MAND ELLER KVINDE
VENLIGHEDEN VÆK

ELLER BARE SVÆR AT FINDE.

Det franske landskab bugter sig som kvindekroppen. Bakker der bølger. Op og ned. Rytterne cykler. Hurtigt. Stærkt. Musklerne spændes. Igen og igen. En sensuel kombination af solskin og sved. Udsigten er så smuk. Fin. Fin som en kvindes krop. Fin som kvindens former.

torsdag den 18. september 2014

Imitation: Jørgen Leth

Gruppe 1
Bad bad bad, bad bad og bad
Vandet skyller brusende ned.
Det er brusebad.
Bad bad bad, bad bad og bad.
Vand kan drikkes, vand kan gøre rent.
Men bade i vand er bedst.
Bad bad bad, bad bad og bad

Imitation: Yahya Hassan pasticher

GRUPPE 3:


        EN BAGGÅRD
         SKRIGENDE UNGER
         EN MOR MED VASKETØJ
         TABER DEN HVIDE VASK NED PÅ DEN VÅDE JORD
         SMERTE SKRIG  
         BØRN STOPPER OP
         STILHED I GÅRDEN
         BARN RÆKKER TABT VASKETØJ
         RASENDE FAR FLERE PENGE TIL VASK
         MOR STIVNER VED SYN AF FAR
         EN HÅND BLIVER LØFTET
         GÅRDENS STILHED IDET SMÆLDET LYDER
         EN GÅRD EN VASK EN PLET


GRUPPE 1
IKKE STOR, EDDERKOP OP AD MUR
REGNEN KOM, EDDERKOP FALDT NED
BØRN LØBER, TRAMPER, TVÆRER
TO BEN MANGLER, STADIG I LIVE
BØRN GÅR FORDI
DET ER SJOV – HAHA
EDDERKOP SKAL OP, DET ER HÅRDT


GRUPPE 2:
YAHYA HASSAN
PROVOKATION AF HANS EGEN TRO
PROVOKATION DER FLYDER
FRA HANS MUND
FORRÆDERI
BARNDOMSHISTORIER BLIVER UDTRYKT
SOM BARNDOMSTRAUMER
RELIGION ER SKYLDEN
SLAG EFTER SLAG
BLOD OG TÅRER
ET HAD SOM KUN HAN KAN BESKRIVE
EN LIVSLANG KAMP
SKAL YTRINGSFRIHED STILLE HAM FRI
TIL AT FORRÅDE HANS EGEN SLAGS
HANS EGEN TRO
OPLÆSER DIGTE SOM IMAMEN I MOSKEEN
FORTÆLLER SAMTIDIG OM SIT HAD
TIL DEN TRO
TIL HANS FORÆLDRE
TIL DEN BARNDOM DER SKULLE LYSE


Klokken har slået
8.10
Folk strømmer ind
Som tyren i en arena
Bøger frem og så i gang
Jeg skal præstere
Må ikke fejle
Krav og forventninger
Kniv for struben
Et blik på uret

Klokken har slået

Denotation - konnotation

Denotation -> konnotation: Den sjoveste

Gruppe 1:  Jeg har gået til ridning. Man hopper op og ned, ukontrolleret, ustyrlig, ligesom man sad på en mekanisk tyr, man kunne falde når som helst, men man har stadig en hvis kontrol.

Gruppe 2:
Jeg arbejder i en fakta.
→ Arbejde, denne modbydelige opfindelse. Hvor er friheden? Helvedes flammer begynder at brænde hver gang tanken strejfer, tanken om arbejde.

Gruppe 3: Jeg har gået til drama siden jeg var 3! -At stå og fremvise mig selv på en platform. Som en prostituerede, stående foran en flok sultne mænd. Deres valg om de vil give mig belønning for mange måneders arbejde. En simpel klapsalve.

Gruppe 4:
Jeg hader ost - Klaustrofobiske dampe, der velvilligt stiger op fra det hullede mejeriprodukt. En komplet lammelse af den fintfølende lugtesans. Den har disse små, afrundede indhak, der ligesom resten af den mest af alt minder om en usikker mirabelle på en fortryllende let julidag. En ubestemmelig masse, der blot ligger foran mig som et væltet træ på en trafikeret landevej. Umulig at ignorere.



Denotation -> konnotation: Den sprogligt mest kreative / lyriske

Gruppe 1: Jeg er en pige.
- Jeg er medlem af kønnet der står for skønhed og frugtbarhed. Af kønnet der med tiden har fået en masse forventninger. Smuk som en engel, klog som en ugle, krop som en supermodel, sej som en jeep, og dog blid som en fjer. Det gør at vi alle yder vores bedste for at opnå disse ting, hvilket medvirker til at vi er det bedste køn.

Gruppe 2: Jeg elsker religion
De samme enestående gamle bøger, læst, memoreret, fortolket.
De gamle, støvede, føltes tonede tekster, som er så mange forskellige individers, trofaste leveregler.  

Gruppe 3: Jeg har en kat
· En pels mod ens hånd, som silke der snor sig mellem ens fingre, en ru tunge der føles som sandpapir, der river i ens hud. En spinden der for en til at slappe helt af, som minder om mors nynnen, lige inden man falder i søvn.

Gruppe 4:
Jeg er halv ghaneser.

Bulmen af det mørke ocean af mennesker vandre, som små farverklatter på min hud. Men med synet af den blanding af det lyse og mørke, blandingen af den lyse og mørke side . Den gyldne glans er som solens stråle fra Afrika, varmen i maven, varmen af synet, varmen af fællesskabet som sidder som trofaste bloddråber der løber gennem min krop

Smagsbeskrivelser

Citron
Den får dig til at klemme øjnene sammen og vende mundvigen nedad.
Din tunge trækker sig lidt sammen, og du får en trang til at rykke hovedet tilbage.
'
Trævlet kød med væskefyldte lommer, sprænger som små bomber i munden. Den syrlige saft ned i svælget. Et skjold af bittert snelandskab, malet over at solens farver.

Laber larve
Den ligner en skovsnegl der ligger på cykelstien efter en lang regnvejrs nat, med cykelspor flere steder.
Smagen af barndom eksploderer i munden.
den velkendte smag af et fantastisk mørke der omslutter smagsløgene, og minder én om aftenerne foran tv’et med fredagsslik og disneysjov.


Grape
Smagen af frugten spreder sig som regnvejr i min mund. Hvert eneste sted i min mund, er fyldt med saften af denne lille boldrunde frugt. I langtid efter har man smagen som nu har ændret sig fra regnvejr til tordenvejr og tørke.
En frisk smag af sundhed eksploderer i munden og hænger fast for en stund. Den er som en frisk solrig sommerdag hvor fuglene synger.
En storm af kraftig smag, som giver anledning til ansigtsvrængning og masser af foragt. En smag der i tankerne virker så indbydende og sommeragtig, men i praksis snyder én og sender længsler efter den søde smag af appelsin.
et fyrværkeri af  friskhed. En smag af morgenerne på Farmor terrasse! Noget skarpt danser, sprudler og bliver liggende på min tunge.

Saftige strømme af en tør men alligevel frisk smag.
Læber, hele ansigtet, måske hele kroppen trækkes sammen i en krampeagtig form.
Men trods den korte smerte, bliver man alligevel draget til at tage den ekstra bid.

Smagen af sommer. Smagen af syden. Som en glødende sol i din mund. Dine bagerste smagsløg, skriger, trækker sig sammen, løsner sig igen. Smagen sidder i din mund lang tid efter indtagelsen af denne frugt. Vidunderligt.
En varm solopgang en kold og dugget efterårsmorgen
En lille bid af virkeligheden. Voldsom. Nærværende. Smuk. Dominerende. Provokerende. Spredes. En glæde af smag. Af mere. Farver farver inde i mig. Blod der blander sig med blod.
Frugten føres op til munden, og forventningernes glæde sprænges. Men hvad er der med denne ellers så fantastiske frugts smag? Det er som om den har fået det forkerte ben ud af sengen, og derfor er en smule gnaven, og har ladet sit indre været mindre perfekt end sit ydre. Smagen der fylder din mund er rund, men slet ikke lige så fyldig og dominerende som du havde turde håbe på. En form for skuffelse har du fyldt din mund med.

Smagsløgene skriger om nåde, men kun den brusende syndflod kommer dem i møde.
Smagen af citron of fodvand bladet sammen i ét. Smagen vælter ind over mig som et iskoldt klaustrofobisk brusebad. Kuldegysningen sniger sig ned af rygraden som en smidig slange.

Salt lakrids
En himmel af vildfarne indtryk, der smyger sig gennem smagsløgenes gader. Paris’ nattehimmel en sensommernat. Stjerner der blinker. Smagen af stjerne. Blinkende. Alligevel vedvarende. Lykke. Lykkelig.

Min tunge bliver omfavnet af den lidt kradse smag. Jo mere jeg tygger jo blødere. Nærmest fløjlsblød. Det springer overvældende rundt på tungen. Min tunge bliver forvandlet til en hoppeborg for den lille satan. Mine øjne trækker sig sammen. Den er ikke sur, men en anden smagsforstærker spiller sin rolle og kærtegner mine sanser.

Der bliver holdt fest i dine gane og stemningen af en kold regnvejrsfredag, med familien, spreder sig omkring dig.
bliver længe hængende, selvom den for længst er gledet bort, som en dejlig drøm der langsomt fordufter, som duggen på et vindue.

Stikkende blid som at gå på små sten med vante skridt. Jeg vil spise hver en lille stump, slikke mine fingre rene for den sidste smag, med samme lidenskab som når årets bagskvoul kommer på bordet. Fiskebenene vil stikke, som den øjensammenknibende skal.

Smagen af krig, det store slag, med en alligevel lykkelig slutning.

Chili
Ansigtet bliver til et stort hul
Han skal lige dø først. Vinker for næsen. Tårer trænger sig på. De klapper på lårene. Av. Smerte.
En smagsløgsfortærende satan.
Ansigtet starter ud som spændt og nysgerrigt - ventende. Derefter…
Smagen eksplodere som en granat. Det er en varm brændende følelse der trænger ned i halsen.
Som helvede der skriger.
Ild. Ildebrand i munden. Smagsløgene brænder. Står i flammer. Dansende flammer. Øjnene flakker. Faret vild. Vildfarne. Vand. Frit fald. Vandfald. Strømmende ned ad kinder. Som rindende vandpytter. Ked af det uden at være det.
En brændende fornemmelse ned ad halsen, som lava der løber ned af spiserøret, og lander som en bombe af ild i maven… man kan ikke trække vejret, det bliver det kun værre af, som hvis man puster luft ind i et bål.
Sidste skoledag om igen, stor tude dag
Ansigter krøllet sammen som gammelt papir

Først en lækker smag af peberfrugt, efterfulgt af EKSTREM hed, varm, ubehagelig klam følelse, der bare bliver ved. Som at vandre i Saharas ørken – det nærmest bobler i  maven. Tårerne løber ned af kinder. Det eneste man behøver er mælk! Mælk der er i munden og løber ned i svælget, hjælper i øjeblikket men den stærke klamme fornemmelse vender tilbage i hele kæften, et helvede bryder ud igen og igen.
Den pludselige intense smag, rammer dem som et damplokomotiv. Overraskelsen står malet i deres ansigter. Inden længe bliver overraskelsen forvandlet anstrengelse. Det er ikke svært at forestille sig røg ud af ørerne, mens den skingre lyd af kogende vand der er færdig, fuldender forestillingen af noget super stærkt.
Udholdenheden af den brændende smerte, står klart malet i deres ansigter, som den mest pragtfulde kunstner ville have malet den frygtindgydende ild.

Det brænder ikke kun i deres mund længere, men varmen breder sig til hele kroppen. Hvilket de illustrerer mere end godt ved at tage lidt tøj af, og stå og vifte med deres hænder, i håb om at lidt luft kan nedkøle deres kogende temperatur. De må give op, og ty til nye, mere effektive midler. De tør ikke tænke på andet, end et stort glas koldt mælk, som skal hjælpe dem med at nedbryde den intense smerte, de frivilligt har pålagt sig selv.