torsdag den 18. september 2014

Denotation - konnotation

Denotation -> konnotation: Den sjoveste

Gruppe 1:  Jeg har gået til ridning. Man hopper op og ned, ukontrolleret, ustyrlig, ligesom man sad på en mekanisk tyr, man kunne falde når som helst, men man har stadig en hvis kontrol.

Gruppe 2:
Jeg arbejder i en fakta.
→ Arbejde, denne modbydelige opfindelse. Hvor er friheden? Helvedes flammer begynder at brænde hver gang tanken strejfer, tanken om arbejde.

Gruppe 3: Jeg har gået til drama siden jeg var 3! -At stå og fremvise mig selv på en platform. Som en prostituerede, stående foran en flok sultne mænd. Deres valg om de vil give mig belønning for mange måneders arbejde. En simpel klapsalve.

Gruppe 4:
Jeg hader ost - Klaustrofobiske dampe, der velvilligt stiger op fra det hullede mejeriprodukt. En komplet lammelse af den fintfølende lugtesans. Den har disse små, afrundede indhak, der ligesom resten af den mest af alt minder om en usikker mirabelle på en fortryllende let julidag. En ubestemmelig masse, der blot ligger foran mig som et væltet træ på en trafikeret landevej. Umulig at ignorere.



Denotation -> konnotation: Den sprogligt mest kreative / lyriske

Gruppe 1: Jeg er en pige.
- Jeg er medlem af kønnet der står for skønhed og frugtbarhed. Af kønnet der med tiden har fået en masse forventninger. Smuk som en engel, klog som en ugle, krop som en supermodel, sej som en jeep, og dog blid som en fjer. Det gør at vi alle yder vores bedste for at opnå disse ting, hvilket medvirker til at vi er det bedste køn.

Gruppe 2: Jeg elsker religion
De samme enestående gamle bøger, læst, memoreret, fortolket.
De gamle, støvede, føltes tonede tekster, som er så mange forskellige individers, trofaste leveregler.  

Gruppe 3: Jeg har en kat
· En pels mod ens hånd, som silke der snor sig mellem ens fingre, en ru tunge der føles som sandpapir, der river i ens hud. En spinden der for en til at slappe helt af, som minder om mors nynnen, lige inden man falder i søvn.

Gruppe 4:
Jeg er halv ghaneser.

Bulmen af det mørke ocean af mennesker vandre, som små farverklatter på min hud. Men med synet af den blanding af det lyse og mørke, blandingen af den lyse og mørke side . Den gyldne glans er som solens stråle fra Afrika, varmen i maven, varmen af synet, varmen af fællesskabet som sidder som trofaste bloddråber der løber gennem min krop

Ingen kommentarer:

Send en kommentar